23948sdkhjf

Aabenraa gør plads til særtransporter

Aabenraa Kommune gør i denne uge plads til, at særtransporter lettere kan passere begge rundkørsler ved motorvejsafkørsel 70 i Rødekro.

Trafikken ved og omkring motorvejsafkørsel 70 ved Rødekro bliver formentlig generet lidt fra onsdag 26. oktober og en uges tid frem. Der skal nemlig gennemføres nogle ændringer på de to rundkørsler på vejen mellem Aabenraa og Rødekro, nærmere bestemt på Løgumklostervej og Ribevej. Trafikanterne må derfor væbne sig med tålmodighed.

Arbejdet går ud på, at der skal etableres en midlertidig passage for særtransporter. Som forholdene er i dag, har særtransporter svært ved at passere rundkørslerne, f.eks. når de skal på og af motorvejen ved afkørsel 70.

Derfor etableres der nu en mulighed for, at særtransporter nemmere kan køre hen over rundkørslernes midter-øer. Det er en midlertidig løsning, som skal få trafikken til at glide lettere.

Aabenraa Kommune vil arbejde på senere at etablere en permanent løsning, som vil være æstetisk pænere end den midlertidige. Det skal bl.a. ske som forberedelse til også at kunne få modulvogntog lettere gennem rundkørslerne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.125