23948sdkhjf

DAF er populær i varmen

DAF har leveret lastbil nr. 500 til Jordan. Det må siges at være lidt af en milepæl, eftersom lastbilproducenten med base i Eindhoven først trådte ind på det jordanske marked i 2014.

På kort tid har DAF Trucks opnået en markedsandel på over 25%, hvilket har gjort den hollandske lastbilproducent til markedsleder.

Lastbil nr. 500 er en del af en ordre på i alt 50 lastbiler, som virksomheden Euro Shipping Services (ESS) i Amman har afgivet. ESS er en stor virksomhed med speciale i intermodal transport inden for shipping, spedition, containerfragt, stykgodsfragt, luftfragt og opmagasinering.

Til områder med hårdt terræn som f.eks. i Mellemøsten udstyrer DAF sine lastbiler med bl.a. en ekstra robust drivlinje, forstærkede hjulkasser, et overdimensioneret kølesystem og et specialtilpasset luftindtag.

Markedet for lastbiler i segmentet 16 ton og derover omfatter ca. 600 køretøjer i Jordan.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.188