23948sdkhjf

DEBAT: Kom dog med noget seriøst

Ja, jeg ved ikke, hvad der et for en overenskomst, Peter Laursen har regnet lønnen ud efter. Hvis man antager, der er 37 timer i en uge, og der er 4,33 uge i en gennemsnitlig måned, så er lønnen 24031,50 kroner pr. måned, hvis man eksempelvis får 150,00 kroner pr. time (dette er over gældende overenskomst). Så kommer ferie pension helligdagsbetaling oven i.


Men hvis der er sådan en mangel på chauffører, som angivet, så forstår jeg ikke, at os små selvstændige vognmænd ikke kan få en anstændig pris for vores arbejde, for her er der ikke mange, som bevisligt kan overholde gældende overenskomster.


Nej, der mangler nok chauffører, der vil køre om natten og til lav løn langt under overenskomsterne. Kender selv flere, der har søgt job, og når man kommer til lønnen, så skal de ligge ude (det er nu meget normalt pga. hviletiderne mm.) og køre det, der er. Og så er lønnen 14500,00 kroner plus diæter, og det behøver man vist ingen merkonomgrad i økonomi for at gennemskue. Det giver i hvert tilfælde ikke 31000,00 om måneden, og tænk lige på feriepenge søn og helligdage samt pension, de skal jo beregnes af de 14500,00.
Så kom nu lige med noget seriøst.

Niels Jørgen Nielsen
Lyrevej 8
8940 Randers SV

Det er da mærkeligt, at hver gang, jeg spørger, er der ikke nogen, der mangler chauffører.

Per Thinggaard
Vesterhavsgade 26
7700 Thisted

Det er da det værste gang sludder, jeg længe har læst. Hvis Peter Laursen virkelig har disse tal, så skal jeg personligt skaffe ham alle de chauffører, han har behov for. Dette er en svinagtig måde at beskrive transportbranchen på med direkte usande tal.

Jeg har forespurgt AMU, og de kan slet ikke nikke genkendende til de tal. De 31.000 kroner om måneden - så skal Peter Laursen sgu have sine skolepenge tilbage.

Hvis DEKRA skal udbyde erhvervsuddannelser, så vil jeg sige tak for kaffe, for sådan påstand, så er kvaliteten derefter. Peter Laursen, vågn op til virkeligheden, da du taler i tåger og mangler viden om, hvad du taler om, da en virkelig god chauffør tjener cirka 25.582 om måneden. Det svarer til cirka 165 kroner i timen og en anciennitet på 10 til 12 år og under det cirka 21 til 22.495 kroner pr. måned og er fra Danmarks Statistik, 3F, løninfo.

Så her er de virkelige tal, hr. Peter Laursen.

Johnny Madsen
Blushøj 2
9460 Brovst

Det er da helt hen i vejret, at I tillader en så ensidig artikel med en mand, der åbenlyst ikke aner, hvad han snakker om. Han er på salgsturne for sin skole for at få flere elever og ikke andet. Han har tydeligvis ikke en døjt forstand på, hvad der foregår uden for sin skoles vægge.

Lønnen for en chauffør er kun cirka 135 kroner i timen. Gang det ud og så fortæl, om det kan give 31.000 om måneden. Kom ind i kampen og få jeres fact strait, inden I publicerer et reklamestunt for en erhvervsdrivende.

Ps. stort set alle andre facts, som Peter Laursen kommer med, er også vildt overdrevet, sådan fungerer virkeligheden jo slet ikke . Når i kommer med sådan en artikel, så undersøg dog lige, om den er sand, og så kom med en artikel, der viser, at manden jo helt klart lyver offentligt.

Med venlig hilsen en, der er meget træt af journalister, der bare skal skrive, uanset om det er rigtigt eller ej.

Jan Hermansen
Stationsvej 9 st.th.
8300 Odder


Jeg er udlært lastvognsmekaniker og snakker jævnligt med vognmænd og er tit blevet spurgt, om jeg kan køre en afløsertur for dem. Problemet er bare, at jeg ikke har EU-chaufførbevis, og det tager en mig en hel måned at tage beviset.

Jeg kan bare ikke rive en hel måned ud af kalenderen til at sidde derinde og høre om alt muligt ubrugeligt. Måske det også gør, at unge ikke gider at bruge tiden på det.

Kasper Skau
Hovedgaden 40
7323 Give

En del af den chaufførmangel, der er, kan også skyldes den lovmæssige begrænsning i anvendelse af vikarer i branchen. Det er helt uhørt, at der i transportbranchen, som den eneste branche, er krav om, at vikarvirksomheden skal have godskørselstilladelse(vikartilladelse).

Fagbevægelsen ser åbenbart hellere en østeuropæer ved rattet end en dansk chauffør med de fornødne kvalifikationer.

Hvis det er et spørgsmål om arbejdsgiveransvar i henhold til godstransportloven og køre- og hviletidsreglerne, kan man ved en simpel lovændring stadig placere det hos tilladelsesindehaveren (vognmanden).

Anvendelse af vikarer vinder frem alle andre steder i samfundet og er med til at give en fantastisk fleksibilitet. Der er nok næppe industrivirksomheder der i dag vil kunne undvære vikarer i spidsbelastnings perioder.

Jørn Jakobsen
Margrethe Alle 15
2690 Karlslunde

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14