23948sdkhjf

Er du hurtig som en ninja?

Det gælder om at være hurtig på ITD’s stand på Transport Øst, hvor de besøgende blandt andet har mulighed for at deltage i quizzen ”Hurtig som en ninja” via deres smartphones.

På tid skal man svare på spørgsmål om transportbranchen, og blandt de bedste bliver der trukket lod om en hovedpræmie, som er et weekendophold på hotel Legoland.

»Hele ideen med at have en quiz, der er relateret til branchen, er selvfølgelig at få gang i nogle gode snakke med gæsterne,« siger salgschef Anne Thyssen.

Et af de temaer, som ITD har fokus på, er digitalisering, og alle de muligheder det rummer for moderne vognmandsforretninger.

»Digitalisering fylder mere og mere i branchen – første skridt på vejen ser vi blandt andet som vores elektroniske fragtbrev, eCMR. Samtidig får vi også input om den fremtidige udvikling via vores innovationscenter, ILT, som forudser at transportbranchen skal udvide værdikæden ud mod deres egne kunder, så de kan konkurrere på andet end pris,« siger Anne Thyssen.

Det hele behøver dog ikke gå stærkt, og i ITD’s lounge er der tid til en snak i afslappede omgivelser.

For ottende gang åbner Transport Øst dørene i weekenden 3.-4. september i Greve.

Få nyheder på farten:
Download Lastbil Magasinets gratis app i App Store

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078