23948sdkhjf

FDL: Godt, men upræcist forslag

Det er selvfølgelig et vigtigt skridt på vejen mod mere ordnede forhold, men inden jubelen bliver alt for stor, er det på sin plads at gøre opmærksom på, at forslaget som sådan ikke er præcist nok. Det siger FDL´s kontorleder, Jens Groot, i en pressemeddelse i forbindelse med forslaget om folketingsbeslutning om bekæmpelse af social dumping inden for den hjemlige transportsektor.


»Kampen mod ulovlig cabotage og social dumping har i flere år været FDL´s vigtigste mål, og derfor håber vi også på, at forslaget bliver lidt mere præcist og konkret. Som FDL ser det, er der i hvert fald nogle punkter, som skal strammes op, hvis forslaget skal have den ønskede effekt. Og det er nødvendigt, at flere partier uden om regeringen bakker op om forslaget.«


»Der skal ikke herske tvivl om, at enhver stramning af kravene omkring cabotage og social dumping er noget, FDL kan gå ind for,« fortsætter Jens Groot.


»Men der skal tilføjes noget i de enkelte punkter, for ellers vil dem, der lever fedt af at snyde, kunne fortsætte med stort set uformindsket styrke. Vi ved godt, at det desværre nok er utopi at få Venstre med på ideen, men Venstres tilbageholdenhed bygger ikke på et eneste sagligt og reelt argument. For Venstre, og måske de konservative, får jo økonomisk hjælp til deres valg-kampagner, og den økonomiske støtte, som faktisk beløber sig til ret store beløb, skal naturligvis honoreres i form af hjælp til dem, der spytter i politikernes valgkasser.«


Nogle af de punkter, som, efter FDL´s opfattelse, skal strammes op, er følgende:


Punktet med stramning af af kravene til at opnå ret til cabotage-kørsel i Danmark, skal også omfatte håndhævelse af forbud mod planlægning.


Med hensyn til højere bøder til speditører og vognmænd for deres chaufførers overtrædelser af køre- og hviletidsbestemmelserne, har FDL følgende kommentar:


Bøderne til chauffører og vognmænd er høje nok. Speditøren skal have objektivt ansvar over for vognmanden og dobbelt bøde i forhold til vognmanden. Speditørerne har i dag total elektronisk overblik over samtlige transporter. De afregner også efter computer km., så de kan se alt. Alligevel kan de løbet fra ansvaret.


Punktet med maksimalt 25 timers parkering på rastepladser bør nok præciseres til offentlige rastepladser. En detalje, men alligevel ikke uvæsentlig.


Punktet med klampning, hvor trækker og trailer/anhænger kun udleveres, når bøden er betalt, eller uregelmæssigheden er bragt i orden, er fint. Men det bør udvides med teksten: uanset ejerforhold, nøjagtigt, som hvis bremserne ikke virker.
Med hensyn til registrering af alle udenlandske transportører, som transporterer gods i Danmark i RUT-registret, har vi jo en lov. Den er blot ikke effektiviseret, fordi RUT-registret ikke er godt nok til at håndtere opgaverne.


FDL er enig i indførelse af permanente nummerpladescannere ved grænsen og på udvalgte transport-knudepunkter. FDL er også enig i forslaget om ophævelse af kombi-direktivet, således at kørsel til og fra havn/station på hjemlandets løn- og arbejdsvilkår fjernes.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078