23948sdkhjf

ITD: Vognmændene skal ikke betale

Den politiske redningsplan for PostNord må ikke skævvride konkurrencen i transport- og logistiksektoren, siger ITD’s administrerende direktør Carina Christensen.

Hun opfordrer politikerne til at tænke sig godt om, inden de fastlægger de videre rammer for PostNords virke.


»Vi vil gerne sende et helt klart budskab til politikerne om, at genopretningsplanen for PostNord ikke må gå ud over de danske transport- og logistikvirksomheder. PostNord har allerede meldt ud, at de for at genoprette deres skrantende økonomi vil satse endnu mere offensivt på tredjepartslogistik, og at de i fremtiden vil tjene penge på levering af pakker og stykgods. Det skaber bekymring i branchen,« siger Carina Christensen, administrerende direktør i ITD.

Udmeldingen kommer på baggrund af de verserende politiske forhandlinger om PostNords fremtid i Danmark. Carina Christensen mener, at det er en farlig vej at gå, hvis PostNord får lov til at gå målrettet efter en massiv udvidelse af deres transport- og logistikforretning.

»Vi vil se en skævvridning i markedet, hvis man fra politisk hold lader et statsligt selskab vokse betydeligt indenfor transport- og logistikmarkedet. Det vil få konsekvenser for en stor del af de danske transport- og logistikvirksomheder. Transportvirksomhederne er afhængige af ordentlige rammevilkår for vækst. Det forudsætter blandt andet et afbalanceret liberaliseret marked for godstransport,« siger Carina Christensen, og beskeden til partierne på Christiansborg er helt klar:

»Min klare opfordring til partierne er, at de i deres afgørelser om PostNords fremtid denne gang ser nøgternt og realistisk på fremtidsudsigterne for postvirksomheden og gør alt for ikke at ødelægge et i forvejen stærkt konkurrenceudsat marked. Man skal ikke løse PostNords problemer ved at skabe et nyt for transport- og logistikvirksomhederne. Regningen skal ikke sendes til vognmændene.«

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.047