Et flertal uden om regeringen (S, DF, EL, ALT og SF) er enige om – igen – at se nærmere på muligheden for at kunne tilbageholde hele vogntoget for at sikre betaling af bøden ved overtrædelser af fx køre-/hviletiden.

Det huer ikke ITD og DI Transport, der begge vender sig stærkt imod tankerne.

»Tilbageholdelse af hele vogntog rejser en række meget væsentlige retssikkerhedsmæssige problemstillinger. Først og fremmest strider det helt grundlæggende imod proportionalitetsprincippet, som jo netop betyder, at et mere indgribende middel ikke må anvendes, hvis formålet kan opnås ved et mindre indgribende middel. Derudover finder vi det retsligt problematisk, at man gør tredjemand medansvarlig for transportørens gøren og færden og derved for forseelser, som de pågældende aktører ikke har haft indflydelse på eller ikke har haft mulighed for at kontrollere. Rent praktisk vil en tilbageholdelse af godset ikke kun medføre store ekstraomkostninger som følge af forsinkelsen, det kan også medføre skade på gods med kort holdbarhed, såsom fødevarer. Derudover gælder det, at det ikke er alt gods, der kan omlæsses, det gælder blandt andet farligt gods, levende dyr og temperaturreguleret gods,« siger Maria Feldberg, der er jurist i ITD.

DI Transport peger også på ”retssikkerhedsmæssige problemer” i at indføre regler om at tilbageholde hele vogntoget.

»Det er dybt bekymrende, at man tilsyneladende er villig til at gå på kompromis med den  almindelige retssikkerhed. Tilbageholdelse af køretøjet sker for at sikre at en eventuel bøde bliver betalt. Derfor er det tilstrækkelig at tilbageholde motorkøretøjet og overflødigt at tilbageholde sættevognen,« siger Michael Svane, branchedirektør i DI Transport.

Tilbageholdelse af vogntoget var også oppe og vende under den forrige regering, og dengang afviste den daværende socialdemokratiske transportminister Magnus Heunicke forslaget, som derfor strandede.

Sverige indførte muligheden for at tilbageholde hele vogntoget ved overtrædelser af køre-/hviletiden i 2015.