23948sdkhjf

Norsk strid om køre-/hviletid

Norge er ramt af en togstrejke, og det har lagt ekstra pres på vejnettet med store trafikpropper og forsinkelser for alle trafikanter til følge.

Det fik tidligere på ugen den norske vognmandsorganisation NLF til at søge myndighederne om dispensation fra køre-/hviletiderne. Ansøgningen blev begrundet i, at køer og forsinkelser hindrer levering af vigtige varer og tjenester, og mange vognmænd havde oplevet store problemer med at fuldføre planlagte leveringer inden for køre- og hviletidsreglerne, som følge af trafikproblemerne.

Vognmændenes ansøgning om dispensation fra reglerne falder dog ikke i god jord hos Norsk Transportarbeiderforbund, som repræsenterer en stor del af de norske lastbilchauffører. De vil ikke acceptere en midlertidig accept af overskridelse af køre-/hviletiden – og bakker i øvrigt op om den lovlige strejke, som har ramt de norske toge.

»Køre- og hviletidsbestemmelserne er fælles europæiske regler for at sikre gode arbejdsvilkår for chaufførerne og for at varetage trafiksikkerheden. En dispensation fra disse regler vil føre til det modsatte resultat af det, som Norsk Lokomotivmannsforbund kæmper for, dvs. En god sikkerhed for arbejdstagere, brugere og samfundet i øvrigt,« siger Lars Johnsen, leder af Norsk Transportarbeiderforbund.

Læs mere om: jura
Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.11