23948sdkhjf

Nyscan skal sælge Meiller

Lastbilforhandleren Nyscan udvider sit udbud af serviceydelser og produkter med en dugfrisk aftale om at blive Meiller salgs- og servicepartner øst for Storebælt med levering af bl.a. tipsættevogne, kærrer, tippelad og kroghejs til den danske entreprenørbranche.

Meiller er blandt Tysklands største og mest respekterede producenter af opbygninger til entreprenørbranchen, og med den nye salgs- og serviceaftalefår Nyscan adgang til hele Meillers produktprogram og ekspertise inden for især påhængskøretøjer, opbygninger samt hydraulikudstyr.

»Hos Nyscan er vi rigtig glade for at få Meiller på programmet. Meiller har i de senere år arbejdet målrettet på at skræddersy produkter til det danske marked, herunder ikke mindst 4-akslede tipsættevogne med ladkasser i både stål og aluminium samt solide kroghejs. Det har gjort Meiller mere og mere populær på det danske marked. Med vores indgående kendskab til det sjællandske transportmarked kan vi se, at Meiller passer perfekt til de danske entreprenørvognmænd,« siger Nyscans salgschef Michael Rasmussen.

Meiller salgs- og serviceaftalen er indgået med Fyns Karosseribyg A/S (FKB), i Odense, der er dansk importør af Meillers produkter.

 

Den nye forhandleraftale giver helt aktuelt Nyscan mulighed for at vise flaget som Meiller salgs- og servicepartner på Danmarks største udendørs transportmesse, Vestfyn Trækker, i den kommende weekend, hvor de deltager sammen med Fyns Karosseribyg.

Artiklen er en del af temaet Trailere.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172