23948sdkhjf

Minister kritiserer k/h-regler

Transport- og bygningsminister Hans Chr. Schmidt rettede på mandagens vejgodskonference i Odense en kritik mod reglerne og køre- og hviletid, som efter hans mening er alt for svære at forstå og mangler proportionalitet imellem forbrydelse og straf.

Under sin åbningstale lagde han vægt på, at selvom grove overtrædelser på området naturligvis skal straffes, så skal der være proportionalitet mellem strafudmålingen og overtrædelsens karakter.

Ministeren vil derfor se nærmere på, at man fra dansk side har valgt at straffe hårdere, end de gældende EU-regler lægger op til. Eksempelvis mener ministeren, at det er uholdbart, at chaufførerne kan miste deres kørekort ved utilsigtede fejl.

Udmeldingen møder opbakning fra ITD’s administrerende direktør.

»Det glæder mig, at ministeren er enig med ITD i, at der skal proportionalitet i håndteringen af køre- og hviletidsreglerne. De nuværende sanktioner er i vores øjne for strikse og hæmmende for transport- og logistikbranchens muligheder for at udvikle sig ikke mindst set i forhold til resten af Europa, som vi ligger i skarp konkurrence med,« siger Jacob Chr. Nielsen.

En spørgeskemaundersøgelse fortaget af Vejtransportrådet viser, at 40 procent af de adspurgte chauffører synes, at det værste ved arbejdet er faren ved at få bøder. Ministeren kalder resultatet for voldsomt og kender ikke til lignende forhold i andre brancher.

»Undersøgelsen fra Vejtransportrådet viser med al tydelighed, at der er et akut behov for klarere linjer på køre- og hviletidsområdet. Det er problematisk for hele transport- og logistikbranchen, at bødeudstedelserne har så stor indflydelse på medarbejdernes daglige arbejdsglæde og trivsel,« siger Jacob Chr. Nielsen.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062