23948sdkhjf

Sækko-firmaer samles i Padborg

Sækko Solutions i Padborg har pr. 1. oktober købt Sækko Presenning ud af KH OneStop A/S. De to virksomheder fortsætter fremadrettet under ét med navnet Sækko Presenning ApS.

Ifølge selskabets 31-årige direktør, Kristian Hansen, er målet at blive den største producent af presenninger fremstillet i Danmark.

»Jeg glæder mig til at få en større fleksibilitet. Kommer der specialopgaver, har vi det mandskab, der skal til. Vi bliver et stærkere team,« siger Kristian Hansen.

Han har hidtil haft en stab på seks mand i Sækko Solutions. Med købet af Sækko Presenning kommer antallet af medarbejdere op på 16 mand i alt.

Bygger til

På sigt kommer udvidelsen til at betyde ny ansættelser, siger Kristian Hansen, der ruster Sækko Presenning til fremtiden ved at flytte i nye lokaler på Hermesvej 4 i Padborg. Samtidig skal der opføres en tilbygning på 600 kvadratmeter.

»Jeg ser stort potentiale i vores produkter - blandt andet salg af telthaller. Hvis et byggemarked pludselig mangler 1.000 kvadratmeter plads på lageret, kan de købe en telthal af os. Det koster noget mindre end en fast bygning, og vi rykker hurtigt ud. Ligesom vi kan fjerne den hurtigt igen,« siger Kristian Hansen.

Fakta om Sækko Solutions:

Virksomheden sælger blandt andet partytelte, lagertelte, termoprodukter og hoppepuder. Med købet af Sækko Presenning sælger virksomheden nu også alt inden for lastvognspresenninger, toprullepresenninger og fragtpresenninger.

Virksomheden har hovedsæde i Padborg og ledes af direktør Kristian Hansen, som bor i Kolding.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078