23948sdkhjf

Udsat arbejde udføres i efteråret

Den sidste del af renoveringen af Store Bro i Stege har nu fået en dato for udførelsen på plads. Broen skal have udskiftet fugekonstruktionerne, og arbejdet udføres fra den 19. september og cirka tre uger frem.

Det kommende arbejde var planlagt som en del af den samlede renovering, der blev udført fra april til juni. Men arbejdet blev udsat, da det ellers ville give store trafikale gener for trafikken til og fra Stege i forbindelse med afholdelse af større arrangementer såsom markedsdage. 

I forbindelse med renoveringen af fugekonstruktionerne bliver det nødvendigt igen at spærre for den ene af de to kørebaner over broen. Trafikken over broen vil i arbejdsperioden blive styret af et midlertidigt signalanlæg.

Vejrfølsomt

»Der er tale om et stykke arbejde, der er meget følsomt over for vejret, og som derfor ikke kan udføres senere på året. Men ved at lægge det uden for sommersæsonen, håber vi og Vordingborg Kommune, at færrest mulige bilister vil føle sig generet af det nødvendige arbejde,« siger Hans-Åge Cordua, der er projektleder i Vejdirektoratet.

Vejdirektoratet forventer dog, at der i myldretiden og i perioder i weekenderne vil være en del køkørsel som følge af arbejdet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.062