23948sdkhjf

750 grønne heste til København

Copenhagen Light Production A/S i Hvidovre har fået leveret en ny Volvo FH16 750 4x2 trækker.

Hvis du i løbet af sommeren møder et grønt vidunder af en sættevognstrækker med en stor scenetrailer eller generator, er der en god chance for at det er Copenhagen Light Productions nye Volvo FH16 750 på vej til en af landets festivaler.

Køretøjet er nøje udvalgt ud fra høje ønsker til komfort, fleksibilitet og en kombination af ydeevne og manøvredygtighed. Copenhagen Light Production har en bred vifte af udstyr, så der både er behov for ”almindelig” trailerkørsel og blokvognskørsel, hvor den nye bil er godkendt til ekstra høje vægte, hvilket sjældent ses på en 2-akslet sættevognstrækker.

Når bilen er på tur overnatter der ofte 2 mand i bilen, så det er naturligvis det store Globetrotter XL førerhus med både kabinevarmer og parkeringskøler (I-ParkCool). Derudover er bilen udrustet med den store sikkerhedspakke, der inkluderer intelligent fartholder (ACC, inkl. automatisk nødbremse), opmærksomhedsassistent og vognbaneassistent.

Sideskørterne og spoilersæt er leveret direkte fra fabrik og resten af den flotte opbygning og klargøring er skræddersyet efter ønske og udført af Volvo Truck Center Viborg. Bilen er leveret af salgschef Marcel Wolff-Matern, Volvo Truck Center.

Artiklen er en del af temaet Nye lastbiler.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.203