23948sdkhjf
Del siden
Job

Mekaniker – vil du rode med de helt dyre biler?

Synes du også, det er fedest, når skidtet under neglene kommer fra en Porsche?

Ansøgningsfrist
Løbende optagelse
Forventet start
Hurtigst muligt
Antal stillinger
1
Ansættelsesforhold
Fast
Arbejdstid
Fuldtid
Ansættelse
Permanent
Arbejdssted
Danmark

Så træd lige på bremsen nu!

Vi får nemlig masser af superbiler ind. Og derfor har vi brug for en kollega mere i teamet.

Lille team – bred ekspertise
Siden 2020 har vi lavet service og reparationer på alle mærker – lige fra KIA til Porsche.

Men det er især biler i millionklassen, vi har specialiseret os i.

Du får 4 gode kolleger, når du starter på værkstedet i Tune ved Roskilde. Stemningen er loose, og her får du alt, hvad en arbejdsplads i 2024 skal kunne tilbyde: tillid, frihed og takeaway om fredagen.

Fra Mazda til Maserati

Du kommer hele vejen rundt om bilparken – lige fra autocamperen til den luksuriøse sportsvogn, når du:

  • foretager fejlsøgning
  • laver reparationer og serviceeftersyn
  • udbedrer buler
  • har kontakt til kunderne (hvis du ønsker det).

Vi arbejder en del med leasingbiler. Derfor får vi tit de komplekse opgaver ind – også dem, som andre værksteder ikke tør pille ved. Så der er nye udfordringer at hente, hver gang du tager en ny bil i rækken.

Og komplekse opgaver kræver både nyeste teknologi og kvikke hoveder. Derfor opdaterer vi konstant værkstedet, ligesom du også kan efteruddanne dig.

Du har erfaring med fejlsøgning
Du har nok erfaring til, at du tør hive motoren ud af en hvilken som helst bil – og være kirurgen bag de store fejlsøgningsoperationer.

Og så sætter vi pris på, at du:

  • behandler alle biler, som var det dine egne
  • nyder at indgå i et socialt team, hvor du lærer fra dig og omvendt.

Nyt brændstof til karrieren?
Så send dit CV til info@au2c.dk, og fortæl kort om, hvorfor du gerne vil arbejde sammen med os.

Au2c ApS
Industrihegnet 1
4030 Tune
Danmark

Sådan ansøger du

Har du spørgsmål? Tag endelig fat i Christian på telefon 6038 7520.

Søg job

Send til en kollega

0.032