Lastas
fredag 9. jul 2010
Midtjysk Flaskecentral A/S køber nyt materiel hos Lastas A/S
Midtjysk Flaskecentral i Karup, har fornylig fået leveret en ny DAF CF 85.460 FTG, samt 1 stk. ny Kel-Berg 2 akslet gardin trailer fra Lastas A/S.
Den nye DAF er udstyret med en EURO 5 motor, som er en 6 cylinder 12,9 liters motor, der yder 460 hk (340kW) ved 1500-1900 omdr./min. Derudover har motoren et imponerende drejningsmoment på hele 2300 Nm ved 1000-1410 omdr./min. Køretøjet er udstyret med en 16 trins manuel gearkasse og er ligeldes fra fabrikken blevet leveret med Space Cab førerhus med mekanisk førehusaffjedring.
Opbygningen, som er foretaget hos Lastas Trucks Danmark A/S, indeholder bl.a. stor Alu-
dørkplade afdækning og hanebro monteret. Indvendig er bilen udstyret med kaffemaskine, walkie, radio med CD-afspiller og 2 højtalere, air condition og Eberspächer vandfyr med timer.
Den nye 2 akslet city gardintrailer, er opbygget med længdevanger opsvejset i I-profil, hvilket giver et ekstra stabilt chassis. Bunden er lavet af 30 mm wisa-trans plader nedlagt mellem langvangerne fastgjort med galvaniserede skruer. På bagerste aksel er der monteret Tridec tvangsstyring .
Traileren har et 2-leder trykluft-mekanisk bremseanlæg samt BPW aksler med trommelbremse. Der er ligeledes monteret skydetag med 90 % åbning og almindelig opretstående Z-lift. Skydegardinsider i 850g/m2 kvalitetsdug. Toprullere i slagfast plast med stålkuglelejer. Rustfrie overcenter lukkere for ca. hver 600 mm.
Vi takker endnu en gang for handlen og ønsker Midtjysk Flaskecentral A/S held
og lykke i fremtiden.