Lastas
onsdag 25. jun 2008
3 akslet Kel-Berg nedbygget gardintrailer til H. Daugaard A/S
H. Daugaard A/S fra Kolding har fornylig afhentet en ny flot 3 akslet nedbygget gardintrailer hos La ...
Den nye Kel-Berg gardintrailer er opbygget på et chassis, der er opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger, hvilket giver et meget stabilt chassis. Dobbeltdæk monteret i faste skinner med firkanthuller. Akslerne er 3 stk. 9 tons BPW aksler med trommelbremse og luftaffjedring, mens bremsesystemet er et 2-leder trykluft-mekanisk anlæg med EBS og roll-stability-program. Traileren har en totalvægt på 40.000 kg.
Selve opbygningen består af opbukkede galvaniserede hjørnestolper med indbyggede gardinstrammere med et fast tag af aluminium. Bunden er fremstillet af 28 mm hårdttræsplanker, som er nedlagt i galvaniserede omega profiler sat fast med galvaniserede skruer.
Forsmæk opbygget over kraftige stålramme med 2 stk. indbyggede galvaniserede foran monterede gardinstrammere. Helt glat forsmæk på inderside. Hele gardinsider i 850g/m2 højkvalitetsdug, med overcenterlukkere.
Kraftig stålramme med galvaniserede rør for skydegardin. 2 stk. store bagdøre i 21 mm plywoodplade. 2 stk galvaniserede containerlukkere i dørens fulde højde. Døre monteret med gummilister og 3 stk. bagdørshængsler som drejer 270 grader rundt.
Vi takker for handlen og ønsker H. Daugaard A/S tillykke med deres nye citygardintrailer og held og lykke i fremtiden.
Lastas
tirsdag 24. jun 2008
Lastas Trucks Danmark A/S leverer DAF til Æ Vognmand i Lemvig
Æ Vognmand i Lemvig, har fornylig fået leveret sin helt nye DAF XF 105.460 fra Lastas Trucks Danmark ...
Køretøjet er udstyret med en 16 trins automatisk ZF gearkasse og er ligeldes fra fabrikken blevet leveret med Space Cab førerhus med luftaffjedring, samt MX-motorbremse og 2 stk. rotorblink monteret på taget.
Opbygningen, som er foretaget hos Lastas Trucks Danmark A/S, indeholder en forskydelig JOST skammel, stor alu-brændstoftank i højre side, værktøjsskab i venstre side og fuld aludørk.
Indvendig er der monteret udstyr som 45 l. køleskab hvori selv store flasker kan stå lodret, kaffemaskine, walkie, Blaupunkt DAB radio og air condition.
Yderligere med i handlen følger der 1 stk. tagspoiler til Space Cab.
Vi takker for handlen og ønsker Æ Vognmand held og lykke i fremtiden.
Lastas
mandag 23. jun 2008
Ny Kel-Berg 54m3 tiptrailer til OE Transport Aps i Ølgod
OE Transport Aps har fornylig afhentet deres nye Kel-Berg 54m3 tiptrailer hos Lastas Kel-Berg A/S i ...
Kassen er fremstillet i 40mm aluminiumsprofiler med tværvanger under bunden af alu U-profil. Bagklappen er monteret udvendig og tophængt, hvor tophængslerne er flyttet 300mm frem, for 15% større åbning ved aflæsning. Derudover er bagklappen med pneumatisk åbne- og lukkesystem. Yderligere er kassen 3 delt oplukkelig i venstre side og der er monteret kornlem i bagklap.
Traileren er udstyret med underkøringskofanger, samt cyklistværn i begge sider og arbejdsplatform i galvaniseret stål med sikkerhedsgelænder. Derudover har traileren en rullepressenning med ekstra længde og diodelygter.
Vi takker for handlen og ønsker OE Transport Aps tillykke med den nye tiptrailer og held og lykke i fremtiden.
Lastas
torsdag 19. jun 2008
2 akslet Kel-Berg citygardintrailer til fragtmand Bent Klausen A/S
Denne 2 akslede citygardintrailer med tvangsstyring er netop blevet afhentet hos Lastas Kel-Berg A/S ...
Den nye Kel-Berg gardintrailer er opbygget på et chassis, der er opsvejset i I-profil med stærke tværvanger og forstærkninger, hvilket giver et meget stabilt chassis. Dobbeltdæk monteret i faste skinner med firkanthuller. Akslerne er 2 stk. 10 tons BPW aksler med trommelbremse og luftaffjedring, mens bremsesystemet er et 2-leder trykluft-mekanisk anlæg med EBS og roll-stability-program. Styringen af den bagerste aksel sker ved hjælp af et stangsystem med navnet Tridec.
Selve opbygningen består af opbukkede galvaniserede hjørnestolper med indbyggede gardinstrammere med et fast tag af aluminium. Bunden er fremstillet af 28 mm hårdttræsplanker, som er nedlagt i galvaniserede profiler sat fast med galvaniserede skruer. Der er monteret stålplade i forende over tridec drejesystem. Skydegardinsider i 850g/m2 kvalitetsdug. Toprullere i slagfast plast med stålkuglelejer. Rustfrie overcenter lukkere for ca. hver 600mm. Som standard er de monteret med aluminium stænger i enderne.
Derudover er der monteret en 2500 kg. Z-lift med en 2000 mm liftplade, hvortil der er lavet en ekstra liftkontakt i venstre side. Traileren leveres med en liftaksel med auto drop på 1. aksel, som hæver eller sænker automatisk alt afhængig af det læs, der er på traileren.
Vi takker for handlen og ønsker Bent Klausen A/S tillykke med deres nye citygardintrailer og held og lykke i fremtiden.
|