23948sdkhjf
Del siden
Annonce

Brand- og redningskonference 15. april

Så er det igen tid til den gratis brand- og redningskonference, som BFA Transport afholder i Middelfart d. 15. april. Se det spændende program herunder og tilmeld dig og dine kollegaer allerede nu.

Udløber
16. april 2024

Hvor afholdes konferencen?

Hotel Comwell Middelfart, Karensmindevej 3, 5500 Middelfart

 

Hvordan tilmelder jeg mig? 

Du tilmelder dig via dette link

Tilmeldingsfristen er 3. marts.

FORELØBIGT PROGRAM

Kl. 8.30-9.00: Morgenkaffe

Kl. 9.00-10.15: Hvad er PTSD, og hvorfor er det vigtigt at vide noget om?

En medlemsundersøgelse lavet af FOA Brand og FOA Ambulance i 2021 viste, at 8% af de adspurgte opfylder diagnosekriterierne for PTSD, og at 22% er i risiko for at udvikle det. I 2022 fik den første brandmand anerkendt PTSD som en arbejdsskade. Vi starter dagen med faktuel viden omkring PTSD fra en fagprofessionel. 

Kl. 10.15-10.30: Kaffepause

Kl. 10.30-12.30: Psykiske arbejdsmiljøbelastninger over tid v/Søren Korsgaard

I dette oplæg arbejder vi os ’bagud’. Vi har nu fået viden omkring PTSD. I de næste to timer skal vi koncentrere os om, hvordan traumatiske hændelser og psykiske belastninger i arbejdet på sigt kan føre til forskellige psykiske lidelser og udfordringer herunder PTSD, hvis vi ikke er gode nok til at gribe medarbejdere og kollegaer med den rette professionelle hjælp. Oplæggets fokus er ikke på PTSD, men på belastningerne i brand- og redningsbranchen hen over årene.

Oplægsholder Søren Korsgaard har kørt ambulance og lægebil i en stor del af sit liv. Han har været indsatsleder ved beredskabet i en årrække og har massiv erfaring med traumeramte mennesker og mennesker i krise. Søren er uddannet krisetraumatolog og har fungeret som støtteperson både i akutte og subakutte faser hos kriseramte kollegaer. I oplægget fortæller han om sine oplevelser og giver et indblik i, hvordan han som fagperson og almindelig familiefar har håndteret oplevelser, som naturligt påvirker medarbejdere i brand- og redningsbranchen.

Kl. 12.30-13.15: Frokost

Kl. 13.15-14.45: Valgfri workshop

Workshop 1:  Senior i beredskabet

Tidlig planlægning er afgørende for, om senkarrieren bliver god, og hvordan man fastholder medarbejderne. Bliv inspireret til hvordan det kan gøres og drøft med andre fra beredskabet, hvilke løsninger der kan indtænkes. Der er 45 minutters inspirationsoplæg og 45 minutters sparring ved bordene. 

Workshop 2: Sådan laver I et psykisk sundhedstjek v/Søren Korsgaard

Fik du ikke nok af formiddagens oplæg om psykiske belastninger? Så deltag i en workshop, hvor du bliver inddraget i udarbejdelsen af et psykisk sundhedstjek, som du kan tage med hjem og anvende eller arbejde videre med på din arbejdsplads.

Workshop 3: Udvikling af sikkerhedskulturer v/Beredskab Fyn

Forskning viser, at arbejdspladser har færre ulykker, hvis de har en proaktiv sikkerhedskultur, hvor der fokuseres på det, man gerne vil have mere af. Altså skal man fokusere på god sikkerhed fremfor at tale og måle på det, man ikke vil have — nemlig ulykker. Så hvordan udvikler man og i højere grad arbejder med en proaktiv sikkerhedskultur via adfærdsregulerende tiltag, når man i forvejen klassificeres som en højrisikoarbejdsplads?

Der er et 45 minutters oplæg fra Beredskab Fyn om deres sikkerheds- og adfærdsregulerende SOD kampagne samt 45 minutters sparring ved bordene.

Kl. 14.45-15.00: Kaffepause

Kl. 15.00-16.30: Humor i beredskabet og lidt om Finns egen nedtur v/Finn Nørbygaard

Hvad har vi lært om humoren i beredskabet, og hvordan ændrer vi den til inkluderende humor? 13 beredskaber har hen over foråret 2024 haft besøg af Finn, som har holdt oplæg om humor og hjulpet med at igangsætte en proces om inkluderende humor på den enkelte station. Finn krydrer oplægget om humor med en fortælling om hans egen totale nedtur.

BAU transport og engros
BAU transport og engros c/o DI
H.C. Andersens Boulevard 18
1553 København V
Københavns Kommune
Danmark
CVR nummer: DK38397192
P nummer: 1022170488

Kontaktperson

SL
Susanne Linhart
sli@di.dk

Send til en kollega

0.032