Hella er Back to Cool - Thermal Management
Back to Cool: HELLA vender tilbage til Thermal Management i eftermarkedet
Hella er stærkt tilbage i thermal management!
• HELLA lancerer 1.200 reservedele til aircondition og motorkøling – udvides til 6.000 dele inden 2027
• Styrker rollen som fuldsortimentsleverandør til IAM med fokus på det frie eftermarked
• OE-teknologier til elbiler introduceres gradvist i thermal management-sortimentet
HELLA er tilbage i thermal management og gør et stærkt comeback på det frie eftermarked.
Sortimentet omfatter i første omgang 1.200 reservedele – bl.a. kompressorer, kondensatorer, kabineblæsere, køleventilatorer, radiatorer og intercoolere. Frem mod 2027 planlægges en udvidelse til 6.000 dele for at dække behovene i markedet og styrke HELLA som fuldsortimentsleverandør til IAM.
"Vi har arbejdet med thermal management i over 20 år og vil nu give det frie eftermarked adgang til vores nyeste OE-teknologi,” siger Dr. Marcel Wiedmann, Head of Independent Aftermarket hos HELLA.
HELLA integrerer komponenter fra thermal management med deres sortiment af elektroniske dele – som kølevæsketermostater, temperatur- og luftkvalitetssensorer – for at tilbyde komplette løsninger til de frie værksteder. Det giver bedre overblik, færre leverandører og hurtigere reparationer.
På sigt udvides sortimentet med avancerede OE-teknologier fra elbiler, såsom Coolant Control Hub (CCH), electronic Valve Actuator (eVA) og Medium Pump (MPX).
Sortimentet bliver løbende opdateret og tilpasses lokale behov. Nye bilmodeller integreres hurtigt, og grossister drager fordel af effektive leverancer og optimeret logistik. De frie værksteder får samtidig adgang til teknisk support via HELLA Tech World og Hella Gutmann Solutions, der tilbyder diagnoseudstyr, software, tekniske data og fjernsupport –dækning af mere end 48.000 bilmodeller i 24 lande.