23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.
Del siden
Annonce

Mercedes-Benz lastbiler topper el-markedet

Mercedes-Benz lastbiler er nummer ét på det danske marked for elektriske lastbiler. Og mens vi glæder os over positionen, er det især kundernes modtagelse af vores elektriske modeller, der giver grund til begejstring.

– Nu kører bilerne for alvor derude, og det har været helt overvældende at høre den positive feedback, fortæller Mikael Voigt, PR- og eMobility Manager i importørselskabet Hessel Trucks.

– Vi får meldinger som “Den kører længere end I har lovet”, “Chaufførerne kan ikke få armene ned”, ”Vi har købt vores sidste diesellastbil” og “Vi kører nøjagtig de samme ture som med dieselbilerne”. Det glæder os rigtig meget, og vi kan mærke, at succesen smitter af på mange andre, som nu ser, at el faktisk fungerer i praksis.

Elektrisk hverdag i alle afskygninger

I dag dækker Mercedes-Benz’ elektriske løsninger stort set alle typer distributionsopgaver.

– Vi har biler ude at køre med lad, kran, fragtkasse, kølekasse og trailer – og selvfølgelig også med hænger. Grundlæggende kan alt op til 50 tons totalvægt og 20 timers kørsel i døgnet nu løses elektrisk, fortæller Mikael Voigt.

Det er en udvikling, der ifølge Andreas Frydkjær, administrerende direktør i Hessel Trucks A/S, vidner om, at markedet er ved at tage et reelt skifte:

– Vi ser, at kunderne begynder at tænke elektrisk som en naturlig del af deres flåde. Ikke kun som et pilotprojekt, men som et driftsklart valg. Det er her, vi for alvor begynder at flytte noget – både for vores kunder og for klimaet.

Succes drevet af prisvindende el-lastbiler

Den positive udvikling er i høj grad drevet af den prisvindende eActros 600, som i løbet af året har markeret sig som en reel gamechanger inden for tung elektrisk transport.

Samtidig har den anerkendte eEconic – der allerede kører i rigtig mange kommuner og renovationsselskaber landet over og har gjort det i årevis – bevist, at el også kan løfte de krævende opgaver i bytrafik og renovationsdrift.

Begge modeller viser, hvordan Mercedes-Benz formår at kombinere teknologi, driftssikkerhed og komfort – til glæde for både chauffører og vognmænd.

Flere varianter – flere muligheder

For at imødekomme den stigende efterspørgsel har Mercedes-Benz Trucks netop udvidet modelprogrammet yderligere.

De stærke LFP-batterier fås nu med enten 400 eller 600 tilgængelige kWh, og der kan vælges mellem både det aerodynamiske ProCabin-førerhus og et lavere, smallere distributionsførerhus.

Både trækker og chassis tilbydes med 2 eller 3 aksler, og chassiserne kan leveres med op til 6.100 mm akselafstand. Alt i alt betyder det, at der nu findes over 40 varianter af eActros.

– Efter at eActros 600 har bevist, at den i dansk distribution kan køre op til 600 km på en opladning, ser vi nu flere kunder vælge løsninger med to batterier i stedet for tre. Det giver højere nyttelast og lavere pris – og det er en kombination, alle kan lide, siger Mikael Voigt.

En grøn fremtid, der også giver mening på bundlinjen

Den stabile førsteplads på det danske marked kommer samtidig med, at mange vognmænd netop nu modtager tilskud fra Vejdirektoratet til investering i grøn transport.

– Det er en vigtig håndsrækning, som giver flere mulighed for at tage springet. For grøn omstilling skal hænge sammen økonomisk – der er ikke meget ved grønne lastbiler, hvis tallene på bundlinjen bliver røde, siger adm. direktør i Hessel Trucks, Andreas Frydkjær.

Med et voksende udvalg af elektriske varianter, positive kundeerfaringer og stærke produkter som eActros 600 og eEconic, står Hessel Trucks som en klar frontløber i den elektriske omstilling af den tunge vejgodstransport i Danmark.

Hessel Trucks A/S
Stamholmen 149, 4
2650 Hvidovre
Hvidovre Kommune
Danmark
CVR nummer: DK42824909

Kontaktperson

BREAKING
{{ article.headline }}
0.032|