Anette Kjær & Sønner har købt en ny Kel-Berg/Knapen 4-akslet walking floor-trailer ved Lastas i Hedensted.
Traileren er med blandt andet aluminiums-hjælperamme for selvbærende konstruktion for mindre egenvægt og større volumen, bagdøre i aluprofiler med 3-trins-stige under, monteret kost- og skovlbeslag og plastværktøjskasse i venstre side foran aksler samt 3-meter-stige og stopklodser, automatik rullepresenning og mandskabslem fortil.
Den er med 4 x 9 tons BPW-aksler med tromlebremser. 1. aksel er hævebar, og 4. aksel er selvstyrende. Den har en tilladt totalvægt på 48.000 kg.
Traileren er leveret af Anders K. Larsen.