23948sdkhjf

Politiet: Som udgangspunkt foretager vi altid en 360 graders kontrol

Forleden sendte Sydøstjyllands Politi en pressemeddelelse ud om resultaterne af en kontrol i et samarbejde mellem Tungvognscenter Syd og Tungvognscenter Øst fra 13. til 16. marts.

I løbet af de fire kontroldage blev der kontrolleret i alt 104 køretøjer/vogntog. Disse standsninger førte umiddelbart til 28 sigtelser for diverse overtrædelser.

Fragtmand Jens-Ole Larsen fra Slagelse Transportcenter har med interesse her på siden læst om resultaterne, men han undrer sig over, at der ikke nævnes noget om kontrol af løn, arbejdstid og køre-/hviletid fra politiets side.

- Der nævnes ikke noget om ovenstående forhold. Var det ikke en del af kontrollen? Eller var alt bare i orden? spørger Jens-Ole Larsen.

Lastbil Magasinet har forelagt Sydøstjyllands Politi fragtmandens undren.

- Som udgangspunkt foretager vi altid en 360 graders kontrol. Det vil sige, vi i forbindelse med standsning af en lastbil/vogntog/bus eller andet kontrollerer for det, som vogntoget/godset/chaufføren giver anledning til. Køre-/hviletid er som udgangspunkt relevant i alle standsninger i forbindelse med tungvognskontrol, siger vicepolitiinspektør Jesper Engelund fra Sydøstjyllands Politi til Lastbil Magasinet.

- Vi kontrollerer også efter, om der er sket korrekt registrering i IMI-systemet, og om arbejdstiden overskrides. Lønforhold er ikke en del af det, som vi skal kontrollere, men finder vi tegn på, at der er uorden i lønforholdene, så inddrager vi Færdselsstyrelsen, der som særmyndighed har opgaven med kontrol af aflønning, siger Jesper Engelund.

I den konkrete pressemeddelelse valgte politiet at fokusere på de tekniske fejl.

- Men desværre var der også andre sigtelser/overtrædelser. Under kontrollerne blev der også konstateret sager vedrørende overtrædelser af køre-/hviletidsbestemmelserne, fejl på takografen, manglende opfyldelse af uddannelseskrav, overtrådte regler ved dyretransport, overtrædelse af godskørselsloven, affaldstransport uden tilladelse, overskridelse af dimensionerne og overlæs, siger Jesper Engelund.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078