Redaktionen har modtaget en kommentar fra Freddy Kæselev, FK Svejseudstyr, Ishøj, til vognmand Benny Nielsens (Fredsø Vognmandsforretning) opfordring til at holde fælles ”ferie” og demonstration:
Jeg var med, mens det var sjovt. Kørte Mellemøsten. Det var som en ferietur hver gang.
Så kom fartbegrænseren. Så kom køre-/hviletidsreglerne. Så blev der strammet op med tachografen. Så kom 11 timers-reglen. Så kom ugehvil med forbud mod at sove i bilen. Lasten var insulin, værdi 33 millioner, men hvem har ansvaret for lasten, bilen, brændstoffet. Så kom arbejdstidsreglen. Og nu kilometerskatten.