23948sdkhjf

33 vinterruter opsagt

Vejdirektoratet lemper vilkårene - håber på mere konkurrence og lavere priser

Vejdirektoratet har valgt at opsige 33 af i alt 81 vinterruter, som blev indgået sidste år. Kontrakterne blev indgået efter flere udbudsrunder i 2022. På grund af den manglende interesse var det svært at finde leverandører til en række af ruterne, og derfor har det været dyrt at indgå de pågældende kontrakter.

Merudgiften er er dækket af den nuværende bevilling til opgaven, da vinterberedskabet er samlet set blevet markant dyrere sammenlignet med det tidligere udbud.

- Vi har haft en god og konstruktiv dialog med branchen om denne opgave, men faktum er, at når få eller ingen byder på en opgave, så stiger prisen, siger afdelingsleder Tania Udengaard Sørensen fra Vejdirektoratet i en pressemeddelelse.

- Det er en vanskelig forhandlingssituation at stå i, og det forsøger vi at gøre noget ved nu.

Vejdirektoratet har skabt mere fleksible rammer på de 33 ruter, så et bredere felt af leverandører har mulighed for at byde på opgaven, her iblandt landmænd og maskinstationer.

Nogle af kontrakterne bliver delt op i mindre enheder med behov for færre biler, så mindre leverandører får mulighed for at løse opgaven.

Derudover er det fremover muligt at have arbejdssprog på både dansk og engelsk.

Desuden er beredskabsperioden blevet justeret.

- Vores håb er, at der kommer flere bud ind på ruterne, siger Tania Udengaard Sørensen.

- I sidste ende handler det om at kunne løse opgaverne med de midler, som vi har til rådighed. Derfor ser vi gerne mere konkurrence på området. Det er en krævende opgave, som er utrolig vigtig at få løst, siger hun og er optimistiske i forhold til det kommende udbud.

Ruterne udbydes i starten af maj med frist i juni.

FAKTA OM: De ændrede vilkår

  • Åbner for mindre leverandører
  • Trailermontering
  • Øget responstid
  • Kortere beredskabsperiode
  • Fast beredskabshonorar
  • Fem af ruterne vil kunne køres af traktor

Kilde: Vejdirektoratet

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094