Ti nye trækkere til K. Hansen Transport
Det var en råkold og blæsende fredag, da Scania Kolding leverede ti Scania-trækkere med den nye Super-drivline til transportfirmaet K. Hansen Transport. Men gråvejr og bidende blæst til trods, så det smukt ud, da de ti biler kørte de godt 20 kilometer på landevej i konvoj til kunden i Vejen.
De ti biler er ud af en samlet levering på i alt 20 biler, hvor de tre første blev leveret i september 2022, og de næste syv bliver leveret frem til august 2023.
De 20 biler fordeler sig på ni R-modeller og 11 S-modeller. De fleste med 460 hk - og tre stk. med 450K.
De nye trækkere er A6x2/4 med Twinsteer, sikkerhedssystemerne AEB+LDW+ACC , retarder, fuld luft og Premium-infotainment.
Det er Scania Kolding, der har stået for opbygning af blandt andet dørk, blitz, sideskabe m.m.
Dennis Knudsen har solgt bilerne, mens Dan Zoëga Christensen har stået for salg af serviceaftaler på bilerne.