23948sdkhjf

Storvognmand har fordoblet bundlinjen

Sjællandske SCT Transport har haft et forrygende år indtjeningsmæssigt i regnskabsåret 2021/22.

Bundlinjen er fordoblet, og selskabet kan fremlægge et overskud på 35,3 mio. kr. Sidste år var resultatet et overskud på 17,1 mio. kr.

Nettoomsætningen har fået et markant løft og er landet på 677 mio. kr. Det er er løft fra sidste års 606 mio. kr.

I årsrapporten for 2020/21 meddelte selskabet, at det i 2021/22 forventede et positivt resultat.

- Disse forventninger er indfriet, lyder konklusionen fra selskabets ledelse i årsrapporten for 2021/22.

SCT Transport er som en af de største transportvirksomheder i Danmark førende i kørsel med materialer og jord til og fra de allerstørste byggerier - hovedsageligt på Sjælland. Ligeledes er virksomheden markedsførende i alle former for containerkørsel, kranarbejde, nedrivningsopgaver eller maskinflytning. SCT Transport tegner sig således som transportør for en stor andel af de samlede transportopgaver på det sjællandske marked.

SCT Transport har i regnskabsåret 2021/22 udskiftet ca. 75 biler.

- Alle nyanskaffelser lever op til de strengeste krav – både inden for Euronormen på motorer, formindsket udledning af partikler og brug af fossile brændstoffer.

- Vi følger udviklingen af el- og gasdrevne lastbiler tæt, men må konstatere, at det endnu ikke er rentabelt eller muligt at benytte disse biler til den lange distancekørsel, som er en del af vores hverdag. Vi forsøger ad politisk vej at søge indflydelse og dreje beslutninger, som modsvarer den virkelighed, vi oplever, konstaterer ledelsen i sin årsberetning.

Ledelsen melder samtidig ud, at den forventer, at resultatet for det kommende år bliver i samme niveau som 2021/22.

SCT Transport har en solid egenkapital, der med det seneste regnskab er blevet yderligere kraftigt forstærket fra 141 til 176 mio. kr.

Kommenter artiklen
Tip redaktionen
Udvalgte artikler
Udvalgte nyheder fra forsiden
H.E. Jørgensen fejrer jubilæum
Truckdiesel-anlæg på plads på ny super-rasteplads: Indgår aftaler med disse fire selskaber
Torsdag bliver forhadt vejafgift endeligt stemt igennem
En 23-årig kvinde er blevet kørt til hospitalet i kritisk tilstand
Alvorlig ulykke: Cyklist ramt af lastbil i Brabrand
Fra 1. juli koster det 1.500 kr.

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.172