23948sdkhjf

Iveco sætter strøm til Herning

Når dørene åbner til dette års Transportmesse i Herning 20. april, er det med to nye elektriske deltagere. Iveco tager nemlig deres to eldrevne køretøjer; varevognen, Iveco eDAILY, og den tunge lastbil, Nikola, med på messen. Gæsterne på messen er inviteret med til nordisk premiere, da det er første gang, at køretøjerne sætter hjulene i Norden.

De to elektriske køretøjer blev begge lanceret sidste år, og nu er det tid til at se dem på dansk grund.

En del af fremtidens transportløsninger

Ivecos øgede fokus på elbiler til årets messe kommer ikke som et lyn fra en klar himmel. Det kommer derimod som svar på det stigende krav til en mere miljøvenlig transportbranche samt et ønske fra markedet om eldrevne køretøjer.

- Endelig kan vi præsentere vores to elektriske biler i Danmark. Tiden og branchen er moden til de løsninger, vi har med på messen, og det er helt tydeligt at mærke, at markedet i stigende grad efterspørger el. Derfor er det oplagt at vise vores svar på elektriske biler frem for vores kunder, forhandlernetværk og andre interesserede for første gang. Der er simpelthen tale om en nordisk premiere, siger Kåre Neergaard Business Line Manager Light, Medium & Heavy Trucks hos IVeco

North Europe og Baltics.

En ny generation af Iveco

Selvom de to batteridrevne biler blev lanceret nogenlunde samtidig, og begge kører på el, henvender de sig til forskellige målgrupper med forskellige udfordringer.

- De to biler tjener jo det samme slutmål. De giver begge kunderne den elektriske bil uden at gå på kompromis med den kvalitet og komfort, som kunderne kender så godt fra IVECO. Samtidig tjener bilerne to meget forskellige kundegrupper og løser forskellige behov. Nu kan deltagerne på messen se vores el-løsninger i hver sin ende af vægten med egne øjne, siger Kåre Neergaard.

Tidligere på måneden kunne Iveco annoncere, at de har indgået et større samarbejde med E.ON om ladeløsninger i Skandinavien. Energiselskabet skal assistere Ivecos kunder med ladeløsninger til de elektriske biler. Derfor er E.ON også at finde på Ivecos stand på Transportmessen, hvor de vil rådgive om infrastruktur og ladning.

- Vi stiller med et stærkt hold af rådgivere inden for el-løsninger på messen. Både i form af vores samarbejdspartner, E.ON, men også vores Customer Service, der hjælper med spørgsmål om den nye elektriske generation af Ivecoer. Det er vores ansvar at være med til at starte dialoger og debatter om fremtidens elektriske transport mellem de forskellige aktører i branchen. Og det gør vi nu, afslutter Kåre Neergaard, der også vil være at finde på Herning Transportmesse på den grønne scene.

Om IVECO på Herning Transportmesse

Messen bliver afholdt i Herning messecenter d. 20. - 22. april 2023.
Iveco vil være til stede på følgende stande:

Hovedstand i Hal D3010

Den grønne hal i hal J

Bushallen i hal H

Veteranbilhallen

Derudover tager Iveco sine Customer Service-løsninger med på messen, hvor kunderne kan få råd og vejledning til service af deres elbiler.

Om Iveco eDAILY

Samme fulde modelprogram som den dieseldrevne Daily-varebil.

Mulighed for 3,8t og 4,25t totalvægt på B-kørekort.

Eneste eldrevne varebil, der kan trække op til 3,5t. anhængervægt.

Eldrevet kraftudtag til enhver opbygning.

Kan udstyres med op til 3 batterier, der giver op til 300 km rækkevidde* (400 km ved bykørsel), enligt WLTP.

Iveco eDAILY lader med 22 kW AC og 80 kW DC.

*Afvigelser forekommer afhængigt af model, vægtklasse og antal batterier

Om Iveco Nikola BEV

Akselafstand på 4.021 mm.

9 batterier med en samlet energimængde på op til 738 kWh.

Rækkevidde på ca. 500 km.

Opladning (10-90% SOC) tager anslået 162 min. med en 175 kW oplader.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078