23948sdkhjf

Lastbiler for børn giver syge børn et frirum

Lastbiler for børn er en forening bestående af frivillige lastbilchauffører, der med lastbiler tager rundt på landets hospitaler og besøger syge og indlagte børn. I dagene 20.-22. april tager de til messen i Herning.

Lastbiler for børn er et projekt, der blev startet op i 2015 og i 2016 blev stiftet som forening. Lastbiler for børn er opstået med det formål at give børn, der har en anstrengt hverdag med sygdom, sygehus og lægeråd, en stund, hvor de kan glemme, at de er patienter og i stedet bare være det, de er, nemlig børn.

Med lastbilerne kører chaufførerne i kortege ud til hospitalerne, hvor de ankommer med horn, blink og lys, og børnene kan få lov til i nogle timer at lege og gå på opdagelse i bilerne og trykke på alle knapperne.

Lastbiler for børn kommer ud til børnene på fortrinsvis sygehuse ved arrangementer, der er tilpasset de enkelte steder, og med et passende antal lastbiler, der er tilpasset de enkelte arrangementer.

Alle, der stiller op i disse arrangementer, gør det frivilligt i deres fritid. Alle chauffører og vognmænd, der deltager, gør det non-profit og non-kommercielt. Men Lastbiler for børn modtager gerne gaver i alle størrelser, som foreningen kan videregive til landets sygehuse.

Lastbiler for børn har en Facebookside med i skrivende stund hele 7.300 medlemmer.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094