23948sdkhjf
Log ind eller opret for at gemme artikler
Få adgang til alt indhold på Lastbil Magasinet
Ingen binding eller kortoplysninger krævet
Gælder kun personlig abonnement.

Krig rammer trailermarkedet hårdt

2022 bød på et fald i salget på det tunge, østeuropæiske trailermarked på 4,1% - ikke mindst forårsaget af krigen i Ukraine og den deraf følgende usikkerhed på de forskellige markeder.

Det viser en ny rapport fra konsulentfirmaet Clear International, som også ser frem mod udsigter i den kommende tid. Og det er ikke godt nyt.

Clears prognose vise ren nedgang på 13% på trailermarkedet i Østeuropa i 2023 med baggrund af den fortsatte krig i Ukraine, energikrise, inflation og tilbageholdenhed med investeringer.

Et af de store markeder i regionen, Tyrkiet, skiller sig dog ud med en markant vækst på 38% i 2022. Det skyldes en galopperende inflation i landet på svimlende 70%, hvilket får mange virksomheder til at investere i aktiver og materiel frem for at have penge stående.

- Den russiske invasion i Ukraine vil resultere i, at trailermarkedet falder tilbage på det niveau, vi senest så efter annekteringen af Krim i 2014. Sanktionerne mod Rusland har igen en mærkbar effekt. På den anden side forventes det, at Polen, Tyrkiet og Litauen fortsat vil have stærke salgsmarkeder, siger Gary Beecroft, direktør i Clear International.

BREAKING
{{ article.headline }}
0.061|