23948sdkhjf

Emmelie og vognmændene slog et slag for chaufførerne

Branchen efterlyser nye chauffører, og derfor havde Vestjyllands Vognmandsforening fredag formiddag inviteret et hold FGU-elever fra Ikast og Herning til transportmessen i Herning for at fortælle om en fremtid som chauffør – og meget gerne som faglært chauffør.

Cirka 20 elever med en særlig interesse var tilmeldt arrangementet, og når de kommer tilbage på skolen, vil der blive fulgt op på deltagelsen, fortalte en underviser fra FGU til Lastbil Magasinet.

- Det her er verdens vigtigste job. Vi er dybt afhængige af lastbiler, lød det indledende fra DTL-konsulent med ansvar for uddannelse Kurt Rinhack.

- Gennemsnitsalderen i transport er næsten 56 år. Den alder skal trykkes ned, sagde Kurt Rinhack og tilføjede, at lønnen ligger omkring 35.000 kroner, hvis man arbejder 7,4 timer dagligt. 

Samtidig påpegede han, at der er brug for kvinderne, og at mange chaufførjob i dag ikke er fysiske. 

- 2-3 ud af 100 chauffører er i dag kvinder. I 2030 skal det gerne være mindst 10 procent, sagde Kurt Rinhack.

Emmelie Carlsen er en af de kvinder, som branchen efter sigende sukker efter. Hun er lærling hos Vendelbo Spedition kører eksport og er færdiguddannet om få uger. Hun kunne fortælle, at hun er så glad for jobbet, at hun af og til næsten kan ærgre sig over at skulle holde fri. Hun er i dag 20 år, og begyndte altså i lære som 17-årig.

Det var anden gang, at Vestjyllands Vognmandsforening trak unge med chauffør-potentiale til messe i Herning for at levere en charmeoffensiv for faget.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094