23948sdkhjf

Renault: Vi lever drømmen ud

Der er mange flotte indslag på Transport 2023 i Herning, der med mere end 350 udstillere er større end i årevis.

Et af de mest spektakulære er Renault Trucks’ stand i Hal E, som har været omgærdet af hemmelighedskræmmeri op til messen. Claus Rieland, commercial manager for Renault Trucks Danmark, var en stolt mand, da han ved udstillingens åbning kunne slippe publikum og presse indenfor.

-Vi har været i gang med planlægningen i mange måneder, og det er nogle ganske få personer hos Renault, der har kendt til det i detaljer, siger Claus Rieland.

Med gadelamper, fransk cafestemning og masser af detaljer er der bag forhænget skabt en lille fransk oase med udstilling af både lette og tunge køretøjer – og en helt flot og særlig T-model opbygget og folieret med motiver fra byernes by.

Der er også grund til at holde humøret højt hos Renault, som i Danmark har set en opadgående kurve for markedsandelen på det seneste. 2022 blev året, hvor man kravlede over 3% andel af de tunge lastbiler, og målsætningen fra indeværende år lyder på 3,5% - og så skal 2024 være året, hvor man endelig indløser ambitionen om 4% af det tunge lastbilmarked, fastslår Claus Rieland.

Den flotte parisermodel på Renaults stand er døbt ”Paris Edition” og er en dansk opfindelse. Renault Trucks Danmark har fået lavet 15 af disse Paris-opbygninger, som (bortset fra folie-motiverne på siden og bagvæggen) er opbygget identisk med fuld pakkeløsning med servicekontrakt Excellence, sideskørter, dørk, tv, kaffemaskine og alt i udstyr til chaufføren. Basis er den snusfornuftige T-model i 6x2-udgave med 480 hk og Turbo Compound-motor med ekstra moment.

- Vi lever vores drøm ud nu, både her på messen med vores flotte stand og i hverdagen. Vi mener, at vi kan nå den markedsandel, vi har sat os for, men vi skal også have det sjovt. Og det har vi, mens vi flytter Renault fremad, siger Claus Rieland.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.078