De står op hver morgen for at holde deres egne og samfundets hjul i gang. Fleksible, tjenstvillige og klar til at tage en tørn dér, hvor der er behov for det, og lader gps’en navigere efter, hvor transportens vinde nu blæser dem hen i dag.
Vi taler naturligvis om de selvkørende vognmænd. Rygraden i den danske transportbranche. Lastbilerne er som oftest opbygget funktionelt og til forskellige opgaver – pæne uden at være prangende, men der er selvfølgelig nogen, der lige giver den lidt ekstra. Bare fordi.