23948sdkhjf

Stærke oldschool-V8'ere til P. Olesen

En 770 S og en R 660 – begge V8 – er, hvad P. Olesen netop har fået leveret.

Den nye 770’er i P. Olesens vognpark får chauffør Magnus Henriksen fornøjelsen af at køre maskin- og særtransport med, mens 660’eren skal køre med tiptrailer og med chauffør Nicklas Fussing bag rattet.

Der skal store entreprenørmaskiner til at udføre en stor del af P. Olesens arbejde og de maskiner skal transporteres. Det skal den nye 770’er stå for og med 150 tons trækkraft, bør det kunne lade sig gøre at få noget tungt og stort fra A til B.

Magnus Henriksen har fået monteret noget heftigt arbejdslys på sin nye S-model. 110.000 lumen bag på førerhuset i to led-bjælker skal nok kunne kaste et fornuftigt skær over selv den mørkeste byggeplads.

Og så har han fået et specielt skilt på fronten af bilen. Når man som Magnus Henriksen kører særtransport, er det lovpligtigt, at lastbilen er skiltet med dette. Og for at slippe for besværet med at skrue skiltet af og på, er bilen blevet udstyret med et fastmonteret skilt, hvor der på den ene side står ”MASKINTRANSPORT” og på den anden side ”SÆRTRANSPORT”. ”MASKINTRANSPORT”-siden er, med Magnus Henriksens ord, blot for ”gejl og lir”. Når der ikke er læs på bilen, er skiltet naturligvis klappet sammen.

Begge biler er plysset og indrettet ved Fix Autopolstring i Hedensted, og der er skruet op for den gode old school-stil, som chaufførerne beskriver det, med læder, rødt lys og fuld smæk på V8-oplevelsen i begge førerhuse.

P. Olesen er en entreprenørvirksomhed med filialer flere steder i Danmark, der er specialiseret i nedbrydning og sanering. Virksomheden har godt 180 ansatte og blev grundlagt i 1968.

Bilerne er solgt af Martin Jensen, Scania Aarhus.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093