23948sdkhjf

Fossilfri transportmesse kommer til Danmark

Til oktober skyder Bella Center dørene op for messen eComExpo. ”Messen for fossilfri transportmidler” som eComExpo beskriver sig selv på deres hjemmeside. Og blandt udstillerne er også lastbilmærkerne Scania, Volvo og Mercedes-Benz er med.

26.-27. oktober er der mulighed for at besøge messen, hvor den tunge transport i år er repræsenteret. Messen blev afholdt for første gang i april 2022 i Stockholm med fokus på kortrækkende el-lastbiler-, el-varebiler, el-ladcykler og ladeselskaber. I år er der så danmarkspremiere og paletten er udvidet til også at omhandle den tunge langdistancetransport og transport på brint og biobrændstoffer.

- Scania kender alvoren af klimaets tilstand, og vi ønsker at gå forrest for at nå målene sat i Paris-aftalen om, at transportbranchen skal være fossilfri inden 2050. Det er ambitiøse mål, men vi tror på det. Derfor er det vigtigt for os at være med på en messe som eComExpo, hvor mange grene af branchen er samlet, og hvor vi kan blive klogere på hinanden og på udviklingen inden for fossilfri transport, siger Jannie Christiansen, marketing- og kommunikationschef i Scania Danmark.

Dagene i Bella Center er et miks af fagmesse og konference og er åben for alle. Messen er særligt henvendt til dem, der arbejder med udbud og indkøb af køretøjer til gods- og persontransport, med transport og logistikløsninger, arbejder med transportpolitik eller forsker eller studerer inden for felterne transport og miljøteknik blandt meget andet.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.079