23948sdkhjf

Nu ændres kontrolindsatsen ved landegrænsen

Udlændingekontrolafdeling Vest (UKA Vest) ved Syd- og Sønderjyllands Politi ændrede fra midnat natten til onsdag 23. august kontrolindsatsen ved landegrænsen til Tyskland.

Den 4. august intensiverede politiet på baggrund af den seneste tids koranafbrændinger og udviklingen i det aktuelle trusselsbillede midlertidigt indsatsen ved de indre danske grænser.

Rigspolitiet har besluttet at ophæve den midlertidigt intensiverede indsats. Det sker på baggrund af en vurdering fra Politiets Efterretningstjeneste (PET). PET oplyser, at den nuværende sikkerhedssituation i Danmark ikke vurderes at kræve en opretholdelse af den midlertidigt skærpede grænseindsats ud over perioden frem til og med den 22. august 2023.

Som følge af den nye situation vender den stikprøvevise indrejsekontrol tilbage til den form, der blev indført den 12. maj i år.


Kontrollerne vil fra 23. august 2023 fungere på denne måde:

- Der vil som normalt være stikprøvevise kontroller ved grænseovergangene, men der vil ikke længere være fast bemanding ved grænseovergangene i Padborg, Kruså og Frøslev.

- Færre rejsende bliver kontrolleret på selve grænsen, og politiet vil igen i højere grad tilrettelægge kontrollerne på baggrund af politifaglige vurderinger af, hvor og hvornår effekten af kontrollerne vil være størst.

- Det ændrede kontroltryk vil på længere sigt gøre det muligt at omfordele ressourcer fra indrejsekontrollen til en styrkelse af den kriminalitetsbekæmpende indsats i grænseområderne.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093