Vognmand Henrik Guldager kunne i lørdags hæve pokalen for andenpladsen i det store svenske truckertræf, Nordic Trophy. Det var anden gang i træk, at det blev lige ved og næsten for den danske showkonge, efter at han ligeledes blev nr. 2 med sin forrige bil i 2021.
Alligevel er det en tilfreds nordjyde, som Lastbil Magasinet taler med nogle dage efter konkurrencen, som Guldager tidligere har vundet syv gange.