Kai Andersens Eftf. A/S har for nylig fået denne flotte AMT TGL400 Asfalt på gaden. Modelbetegnelsen "TGL Asfalt" betyder, at traileren er isoleret til kørsel med asfalt, som udgør en del af forretningen hos det fynske firma.
Traileren er leveret på BPW-aksler med tromler og med løft på både 1. og 4. aksel. Vægten aflæses over trailerens EBS-system, og kassen er opbygget i Hardox med 6 mm bundplade og 4 mm Hardox-sider.