23948sdkhjf

Bilimportører: Millionerne bør målrettes el-lastbilerne

I et nyt udspil foreslår De Danske Bilimportører fem principper for udmøntning af pulje til grøn omstilling af tung vejtransport, som er en del af Regeringens forslag til Finanslov for 2024.

Regeringen ønsker at afsætte 100 mio. kr. årligt i 2024-2026 målrettet initiativer til grøn omstilling af den tunge vejtransport. De Danske Bilimportører roser initiativet og understreger, at den tunge transport er et område med stort potentiale for CO2-reduktion.

- Det er enormt positivt, at regeringen kan se potentialet for en grønnere tung transport i Danmark, men det er samtidig meget vigtigt, at pengene prioriteres rigtigt. Vi foreslår, at midlerne skal øremærkes støtte til investering i nulemissionslastbiler. El-lastbiler er nemlig væsentligt dyrere end lastbiler på fossile drivmidler, og derfor kan tilskud til disse spille en afgørende rolle i den grønne omstilling af tung transport. Tilskud til køb af lastbiler er at foretrække fremfor støtte til ladeinfrastruktur, da markedet her selv kan bære de nødvendige investeringer, siger Mads Rørvig, adm. direktør for De Danske Bilimportører, i en pressemeddelelse.

En tidligere ordning i Danmark med en pulje på 45 mio. kr. blev sidste år overtegnet med stor succes, hvilket viser, at der er en stærk efterspørgsel efter og stort potentiale i omstillingsstøtte. Samtidig viser erfaringerne fra sidst, at der kan være fordele i at gøre ordningen mere simpel, lyder det fra brancheorganisationen.

- Det er vigtigt at strikke en ordning sammen, der er simpel for både modtagere og forvaltere. Hvis processen bliver for kompleks, bliver det begrænset, hvem der får glæde af ordningen, og store dele af puljen ender med at gå til administration. Det er til gavn for alle, at så meget af puljen som muligt går til grøn omstilling af tung transport, som det er tiltænkt, siger Mads Rørvig.

De Danske Bilimportørers udspil kan ses her. 

Branchedirektør: Der er brug for 1. mia. kroner

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094