23948sdkhjf

Han skal lede hotel på stor-rasteplads

- Erfaren hotel-manager skal lede hotellet i Recharge City

Zleep Hotels kan præsentere sin leder af hotellet, der åbner i Recharge City i Horsens i første kvartal af 2024.

Den erfarne hotel-manager Ulrik Guldborg tiltræder stillingen og bringer en lang baggrund inden for hotelbranchen med sig. Med over 15 års erfaring i hotelbranchen, herunder ni års erfaring hos Zleep Hotels, har Ulrik Guldborg et indgående kendskab til branchen.

Zleep Hotel Horsens er et hotel med 164 værelser fordelt på fem etager, lounge- og morgenmadsområde samt reception og bar. Hotellet er placeret tæt ved motorvejen ved afkørsel 57 Horsens Syd.

Hotellet er en del af det helt nye område Recharge City. Udover Zleep-hotellet i Recharge City, vil der også være tre restauranter, servicestation, tankstation, ladestandere til lastbiler, værksted og vaskeområder for tung trafik samt parkeringsplads til cirka 450 lastbiler.

Zleep Hotels forventer at kunne åbne op for salg af værelser på Zleep Hotel Horsens fra november 2023.

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.141