Tirsdag klokken 16.27 slog en lokal beboer alarm til politiet, da en lastbil havde tabt sin påhængsvogn, som nu var kørt ind i flere haver fra Sognevej i Gundsømagle.
Det oplyser Midt- og Vestsjællands Politi.
Politiet fik på uheldsstedet kontakt til en ædru, 27-årig mandlig lastbilchauffør fra Polen, der som fører af en dansk lastbil med tilkoblet påhængsvogn kort forinden var kørt ad Sognevej i østlig retning.