Når Dyreskuepladsen i Roskilde lægger græs til årets begivenhed for det faglærte Danmark, DM i Skills, til april næste år, vil det være muligt at se og prøve flere fag end nogensinde før.
78 fag, der dækker alt fra dyrepasser til lastbilmekaniker og fodterapeut til tømrer, viser sig frem.
Af de 78 fag er 47 konkurrencefag, hvor unge deltagere fra hele landet skal konkurrere om Danmarksmesterskabet. 31 fag er såkaldte demofag, der kan opleves og prøves uden at der gennemføres et officielt skills-mesterskab. Det er en stigning fra 71 deltagende fag i både 2022 og 2023.