23948sdkhjf

Svensk redningskrans til nødlidende vejhjælpfirma

Det er ikke gået som håbet for Redning Danmark, siden vejhjælp-koncernen gik ind på det danske marked i 2017. Men nu er der svensk hjælp på vej.

Skrantende økonomi og en række af konkurser blandt netværkets stationer landet over har sat sit præg på Redning Danmarks indtog på det udfordrende vejhjælp-marked, siden selskabet blev dannet i sommeren 2017 af en række utilfredse udbrydere fra SOS Dansk Autohjælp-netværket.

Redningskransen kan blive det svenske autohjælpsfirma Assist24, som ifølge beredskabsinfo.dk nu går ind på det danske marked gennem køb af en væsentlig del af Redning Danmark samt flere af de lokale stationer, der tidligere har været en del af Redning Danmark.

Sætter ny direktion og bestyrelse

Assist24 er en kendt aktør på det svenske marked for vejhjælp via selskabet Assistansbolaget med ca. 350.000 kunder. Assist24 er ejet af kapitalfonden Stirling Square Capital Partners.

Assist24 overtager majoriteten af aktierne i Redning Danmark, og Assist24 indsætter sin egen direktør, danske Kim Rud-Petersen, som ny direktør for Redning Danmark. Den tidligere ledelse med stationsejer Uffe Dalsgaard i spidsen træder tilbage fra Redning Danmarks direktion og bestyrelse.

Ud over at overtage hovedselskabet Redning Danmark køber Assist24 sig ifølge beredskabinfo.dk også ind i flere lokale stationer i netværket - herunder i Fredericia, Viborg og Kolind.

Kommenter artiklen
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.094