Allerede onsdag morgen blev det slået fast, at vejret var ud over det sædvanlige.
Mellem Silkeborg og Aarhus blev der målt den største snedybde i januar i fem år, og det var ikke, fordi sneen var færdig med at dale. Overhovedet ikke.
Den fortsatte med at dale i den nordlige del af landet, der blev klædt i hvidt, mens det andre steder var tøsne, slud og regn, som faldt fra himlen.