- Der har været en enorm efterspørgsel efter vores produkter det seneste år. Det er gået fuldstændig over det, jeg havde forventet.
Sådan siger Dan Becker Thielsen, som i starten af 2023 overtog B.P. Trailer fra Jørgen og Jens Erik Platz.
Det er især et af hans nye tiltag – forhandlingen af de tyske Kiesling-kølekasser – som har givet mange ordrer, og selv om den tyske producent har været ramt af forsinkelser, og kunderne har måtte finde sig i lange leveringstider, synes Dan, at det er gået godt.- Det er ikke værre end andre steder. Der har ikke været mange afvigelser fra det, vi har lovet kunderne. Når jeg har fået en leveringstid fra Tyskland, så har den holdt, siger han.