23948sdkhjf

SDK Frejas datterselskab indgiver konkurs efter miljøskandale

Transportvirksomheden SDK Freja købte sig i 2021 ind i miljøvirksomheden Nordic Waste, som i de seneste måneder har været i centrum af en miljø-katastrofe ved landsbyen Ølst syd for Randers.

Nu har virksomheden opgivet at dæmme op for katastrofen og indgiver konkursbegæring, oplyser selskabet fredag i en pressemeddelelse.

- Desværre har jordskredet nået et omfang, som gør, at vi som virksomhed ikke er i stand til at løfte opgaven med at bekæmpe det. Det er derfor ikke praktisk muligt for os at leve op til påbuddet om at overtage det videre arbejde med at stoppe jordskredet, udtaler bestyrelsesformanden i Nordic Waste, Søren Hansen.

Sagen drejer sig om ophobning af flere millioner tons forurenet jord på virksomhedens plads til rensning. På grund af de store mængder regn er jorden begyndt at skride og truer med at ødelægge den nærliggende by Ølst og forurene en nærliggende å og Randers Fjord.

Ved at indgive konkursbegæring har Nordic Waste nu overdraget ansvaret for bekæmpelse af miljøkatastrofen til Randers Kommune. Det sker, efter at kommunen havde givet Nordic Waste et påbud om at stille 205 mio. kr. i økonomisk sikkerhed for arbejdet.

Det påbud vil Nordic Waste altså ikke efterkomme og oplyser samtidig, at virksomhedens ejere ikke vil overtage ansvaret for sagen.

Nordic Waste er ejet af SDK Freja-koncernen, som indehaves af milliardæren Torben Østergaard-Nielsen, som ifølge Berlingske er Danmarks sjetterigeste person med en formue på mere end 40 milliarder kroner.

SDK Freja køber sig ind i miljøvirksomhed

Kommenter artiklen (1)
Job i fokus
Gå til joboversigten
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.14