Aldrig før har danske landmænd sendt så mange grise på lange dyretransporter. I 2023 blev flere end 12 millioner grise sendt på lange ture, skriver Dyrenes Beskyttelse i en pressemeddelelse. Foreningen mener, at de lange transporter bør forbydes.
Grisene transporteres til lande som Polen, Italien, Rumænien og Serbien. Det viser en aktindsigt, som Dyrenes Beskyttelse har fået udleveret af Fødevarestyrelsen.