For et lille år siden var han af dem, der 4. april mødte frem foran Christiansborg til demonstration imod kilometerafgiften for lastbiler.
Og her et lille år senere er den kommende vejafgift fra 1. januar 2025 for lastbiler stadig noget af det, der fylder allermest blandt de lokale vognmænd.
Det fortæller vognmand Brian Damsgaard Jensen, der er formand for Randers og Omegns Vognmandsforening, forud for lokalforeningens årlige generalforsamling lørdag.