Vognmand René Spang Jørgensen har efter et års venten fået vished over, hvilke paragraffer han bliver mødt med på anklagebænken, når han skal møde i retten for sine tre kartoffelaktioner torsdag 1. juni 2023.
Anklageskriftet har været et år undervejs og indeholder en bred buket af tiltaler mod vognmanden fra Give, der er anklaget for overtrædelser af færdselsloven, straffeloven, miljøbeskyttelsesloven og naturbeskyttelsesloven.