23948sdkhjf

Tyveri: Midtjysk vognmand advarer om ubudne gæster på spil i nat

I starten af året var gerningsmænd på spil i Midt- og Vestjylland. Gerningsmænd, som skrællede lastbiler for reservedele.

Nu advarer Krog Transport i Herning øvrige vognmænd og chauffører om at tage sig i agt, efter at man i nat havde uventet besøg i Herning.

”Vi har i nat haft besøg af ubudne gæster på vores plads", lyder meldingen fra firmaet.

De ubudne gæster gik rundt på firmaets plads på Cedervej 13-15 i Herning, men blev klokken 1.45 forstyrret i deres ærinde af to af firmaets biler, der var på vej ind på pladsen.

Der blev ikke stjålet noget, men politiet har ifølge vognmanden modtaget anmeldelse og signalement af de ubudne gæster, der forsvandt i to personbiler.

Firmaet har i forvejen overvågning, men vil i løbet af onsdagen få sat yderligere overvågning op i form af byggepladsovervågning med lys.

Vognmanden hæfter sig ved, at de ubudne gæster var i personbil, og at der derfor ikke kan være tale om dieseltyve, men folk der er gået efter andre dele fra lastbilerne. 

Kommenter artiklen
Udvalgte artikler

Nyhedsbreve

Send til en kollega

0.093