
- Som vognmand kan jeg bekræfte, at det er noget, der sker.
Sådan lyder det fra vognmand Jess Abildskou som reaktion på Lastbil Magasinets omtale af kritikken af forholdene på Stena Lines overfarter mellem Frederikshavn og Göteborg. En række lastbilchauffører har beskrevet, hvordan lastbilerne pakkes så tæt på vogndækket, at der jævnligt opstår skader, ligesom chaufførerne risikerer at blive spærret inde i førerhuset og må kravle under trailere for at finde vej til opholdsområdet på færgen.