Kögel Trailer GmbH har udnævnt Lars Hansen som ny Country Manager for Skandinavien. Dermed kan den tyske trailerproducent fortsætte med at udbygge sine aktiviteter på de skandinaviske markeder, i første omgang med fokus på Danmark og Sverige.
Lars Hansen skal opbygge et team, der kan fremme det direkte salg af trailere og understøtte forhandlerne og servicepartnerne, skriver selskabet i en pressemeddelelse.